Vi vil gerne informere om, hvordan køleanlæg i køretøjer er opbygget, og hvorfor de kræver service for at sikre god køleeffekt og undgå nedbrud hvor dyre systemkomponenter skal udskiftes. Mange køretøjer kommer ikke med et fast serviceinterval på køleanlægget som de gør på motoren. Mange er derfor ikke opmærksomme på, at anlægget bør serviceres 1 gang årligt, og flere mener desværre fejlagtigt, at klimaservice slet ikke er nødvendigt, før de kommer til os med et anlæg, der pludseligt ikke mere kan køle.

Vi har før hørt køleskabe brugt som argument mod, at biler bør få lavet årlig klimaservice, idet de aldrig skal serviceres, før de en dag smides ud. Faktisk er køleskabe et godt eksempel på netop, hvorfor det er nødvendigt med regelmæssige eftersyn af anlægget. Køleanlægget i et køleskab er hermetisk forseglet uden pakninger. Kompressoren og motoren til at drive den, er svejst inde i et lukket hus og alle gas- og væskeforbindelser føres i kobberrør der er loddet sammen. Kølemidlet kan ikke undslippe og fugt kan ikke trænge ind i anlægget.

Et køleanlæg til mobile formål kan ikke konstrueres helt lukket, og der undslipper derfor en mængde kølemiddel hvert år, og når trykket er lavt nok, kan der også trænge fugt ind i systemet. Alle forbindelserne med systemkomponenterne er udført i slanger eller rør/slange kombinationer og i begge ender af hver forbindelse er der o-ringe til at tætne kølemidlet. Kompressoren drives af køretøjets motor, og der er derfor monteret pakdåser rundt om drivakslen for at holde skidt og fugt ude samt kølemiddel inde.

Fra alle o-ringene, pakdåserne og gennem slangevæggen selv, når de har nået en vis alder, undslipper der typisk 50-100g kølemiddel hvert år ved normal drift. Anlægget indeholder en speciel kompressorolie, og mens størstedelen findes i kompressoren, så cirkulerer 5-8% af olien rundt med kølemidlet og sørger for at smøre o-ringe og pakninger. Kører anlægget ikke, vil pakninger og o-ringe tørre ud og blive hårde. Derved stiger tabet af kølemiddel dramatisk i forhold til normale tab, og anlægget vil derfor være uden funkition når forsommeren kommer, og det forsøges tændt. Ofte kan anlægges bringes til at køre igen med et klimaservice, men det sker også, at komponenter er så ødelagte, at der først skal dyre reparationer til.
Det er derfor vigtigt og i længden billigst at få udført regelmæssig service på anlægget, samt at benytte det om vinteren med jævne mellemrum for at sikre mod udtørring af pakninger og o-ringe.

Rød: Højtryksside gasform, Gul: Højtryksside væskeform, Blå: Lavtryksside væskeform, Lys blå: Lavtryksside gasform
1: Kompressor, 2: Magnetkobling, 3: Kondensator, 4: Blæser, 5: Tørrefilter, 6: Fordamper, 7: Kabineblæser, 8: Ekspantionsventil
© Beuth Hochschule für Technik Berlin - www.beuth-hochschule.de

Grafikken viser opbygningen af et typisk klimaanlæg. Først hæver kompressoren trykket på kølemidlet. Det gasformige kølemiddel under højt tryk sendes gennem en køler, der er placeret forrest i fartvinden. Herved køles gassen ned, indtil den fortættes til en væske under højt tryk. Væsken under højt tryk opsamles og filteres i tørefilteret, før det sendes til ekspantionsventilen, hvor det går fra væske til gasform og sendes ind i en køler monteret i kabinen. Overgangen fra væske til gasform optager meget energi, og køleren bliver derved kold og kan køle den kabineluft, der sendes igennem. Det nu gasformige kølemiddel strømmer fra køleren over i kompressoren, og hele processen gentages.